Flot og indflytningsklart fritidshus med en rigtig fin indretning, hvor rummelig stue og åbent køkken danner et naturligt midtpunkt og suppleres af tre soveværelser, flot badeværelse og stor entre. Interiøret er overalt lyst og venligt med hvidtonede gulve og lofter samt hvidmalede vægge. Huset er udvendigt træbeklædt i 2021 med træ behandlet efter Shou Ban Sugi metoden, hvilket giver et spændende udtryk og en forlænget holdbarhed. Fornuftige isoleringsforhold og varmepumpe gør ejendommen velegnet til brug på alle tider af året.
Haven er dejligt nem, letskrånende mod vest og udlagt som solrig græsplæne. God randbeplantning afskærmer mod naboer, hvilket skaber et dejligt, ugenert miljø i haven. Haven, og solens stråler, kan nydes i fulde drag fra stort, sydvendt træterrasseanlæg fra 2021. I forbindelse med terrassen er der etableret velafskærmet udendørs brus. I haven er der god plads til leg og boldspil ligesom der er nedgravet trampolin til børn og barnlige sjæle.
Huset har en skøn beliggenhed på lille, blind vej i lukket vejområde. Nabolaget er kendetegnet ved grønne kiler mellem husene, hvilket skaber et helt specielt miljø i området. De grønne kiler leder også afsted mod nedgangen til stranden ved "Slugten", hvortil der er godt 900 m. Ved stranden skaber bølgebrydere små sandlaguner, hvilket skaber gode badebetingelser for børn. Fra huset er der desuden ikke langt til Heatherhills fredede lyngbakker ligesom dagligvareindkøb og offentlig transport er indenfor gåafstand.
Ejendommen indeholder:
Stor, lys opholdsstue med varmepumpe og spiseafdeling samt fløjdøre, både til den sydvendte terrasse og til haven mod vest. Indbydende, åbent køkken med alt i hvidevarer. Tre rummelige soveværelser. Flot flisebadeværelse fra 2022 med bruseniche. Entre med flisegulv, vaskemaskine samt god skabsplads.
I fredelige omgivelser ikke langt fra Gilleleje ligger denne helårsanvendelige fritidsbolig. Ejendommen er velindrettet og fremstår yderst indbydende med bl.a. flot køkken og bad. Dejlig, solrig grund med spredte beplantninger og stor, sydvendt terrasse.
Direkte til fredet natur med smukke gravhøje ligger denne store, indbydende fritidsbolig. Dejlig, solrig grund udlagt som nem græsplæne med spredte beplantninger. Omkring huset er der store træterrasser med udespa, charmerende anneks samt carport med udhus.
Flot, renoveret fritidsbolig på en nem og solrig grund i fredeligt, lukket vejområde ca. 600 m fra stranden. Huset er omgivet af flere, afskærmede træterrasser med bl.a. vildmarksbad. Husets interiør er lyst og indbydende samt med loft til kip.
Højtliggende og velholdt fritidsbolig på lille, blind vej i fredelige omgivelser. Huset er lyst og indbydende med en veldisponeret indretning. Haven skråner let mod vest, har store, smukke Rododendrons og kan nydes fra stort terrasseanlæg.